23948sdkhjf

Bauhaus tester elektroniske prisskilte

Går det godt, skal projektet udrulles til resten af Europa.
Til oktober starter Bauhaus et pilotprojekt, der skal afgøre, om det er en god idé med elektroniske hyldeforkanter eller prisskilte.

Hvis projektet når i mål, er det planen, at den elektroniske prisskiltning skal udrulles i alle Bauhaus-varehuse i Europa.

Det fortæller it-virksomheden Delfi Technologies, der i samarbejde med byggekæden står bag projektet, i en pressemeddelelse.

I dag skifter Bauhaus jævnlig priser på varer hver eneste dag, primært grundet konkurrenceforhold.

Dette foregår ved at udskrive etiketter med varenummer og pris og derpå opsætte dem i varehuset.

Det betyder, at hvis der ændres i en given pris i løbet af dagen, skal den først opdateres elektronisk og derefter skal der udskives en ny etiket og til sidst skal en medarbejder udskifte etiketten manuelt ude i varehuset.

De elektroniske hyldeforkanter gør det muligt at skifte priserne centralt.

- En sidegevinst, vil også være, at vi samtidig kan styre, at vores priser i vores fysiske butikker matcher priserne online – også indenfor få sekunder ved prisændringer. Derpå vil vores kunder altid opleve, at de får den rigtige pris og det bidrager til en god kundeoplevelse, fortæller administrerende direktør Mads Jørgensen fra Bauhaus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109